Pas godt på dine vinterstøvler

Mange vinterstøvler i dag er bygget til at modstå vind og vejr, men selvom dette er tilfældet, vil du stadigvæk kunne opleve, at få kolde og våde fødder. Vi anbefaler derfor altid at pleje dine vinterstøvler lidt ekstra. Det gør at dine fødder holder sig tørre og varme, men også at dine sko holder en vinter eller 2 ekstra. Vi har lavet denne guide til hvordan du hurtigt og nemt kan få lidt ekstra ud af din vinterstøvler.

Før brug

Først og fremmest er det vigtigt, at du plejer dine støvler inden du tager dem i brug. På den måde får du mest muligt ud af din pleje. En god og grundig forbehandling er vigtigt, hvis du ønsker dine sko skal have et langt liv. Vi anbefaler at du imprægnerer dine støvler 2 – 3 gange i træk, inden du tager dem i brug, hvis du ønsker det fulde udbytte af din forbehandling. Husk dine støvler skal tørre helt, før du forsætter til den næste imprægnering. En god imprægnering vil også gøre det svære for skidt og snavs at sætte sig.

Er dine sko så fuldt beskyttet efter første imprægnering?

Nej, men det er her, hvor du begynder at overveje indsatsen for beskyttelse af dine vinterstøvler, fremfor at købe et par nye. Hvis du ønsker at spare lidt penge på bunden, skal du være opmærksom på dette, når du tager dine støvler i brug. Lad ikke jord og snavs sidde på støvlerne og tørre ind, men rengør dem let med en fugtig klud eller en blød børste/svamp, når de er beskidte.

Som tidligere nævnt er langt størstedelen af vinterstøvler forsynet med en membran, som holder vind og vejr ude, og vigtigst varmen inden. Men en membran vil blive nedbrudt (slidt) over tid og netop derfor er en forbehandling af dine vinterstøvler en god ide.

Efter brug

Når vintersæsonen er ovre, stiller du typisk dine vinterstøvler på hylden, men inden du glemmer dem helt, vil vi anbefale at du får dem rengjort for smuds, skidt, snavs og eventuelt saltrester fra vejene. Du kan eventuelt give dem lidt læderfedt eller skocreme inden du pakker dem væk. Opbevar gerne dine sko i en skotøjsæske eller lign., så undgår du at få ødelagt formen på selve skoen. Sørg altid for at dine sko er helt tørre inden du pakker dem væk. I værste tilfælde kan der komme mug på skoen.

Når foråret melder sin ankomst, er det tid til at pakke vinterstøvlerne ned – og her er det vigtigt at sende dem godt afsted.

Dine vinterstøvler skal være rengjort for snavs og salt, så det ikke får lov at ødelægge støvlerne sommeren over. Er dine støvler af læder, kan du med rette give dem et lag skocreme evt. læderfedt, inden du pakker dem ned, så de er lækre, når du skal finde dem frem igen.

Og hvordan skal du så opbevare dem? Dine støvler har bedst af at blive opbevaret, hvor der er god plads. Det kan fx være i en skotøjsæske. Stiller du dem i bunden af skabet, risikerer du, at de bliver mast og får ødelagt formen.

Hvis du følger ovenstående guide, vil vi garantere at dine vinterstøvler bliver glade for dig og du bliver glad for dem den efterfølgende vintersæson.

Rigtig god fornøjelse! Husk vores eksperter altid sidder klar på vores live-chat, hvis du måtte have flere spørgsmål.

Se vinterstøvler

kort logoer

Få 10% på din første ordre

Tilmeld dig nyhedsbrevet så modtager du velkomstrabatten direkte i din indbakke. Vi sender kun relevante nyheder. Med andre ord, vi fylder ikke din indbakke.