Hus Forbi 25 års jubilæum

Artikel skrevet af: Hus Forbi

Kærlighed til fællesskabet

Hus Forbi og danskerne hænger uløseligt sammen. Det har vi gjort i 25 år. Sælgeren på gaden, den gule taske, kalenderen på køleskabet og den kendte gadeavis er en integreret del af vores hverdag. Det er mødet mellem sælger og køber på gaden, samtalen, udveksling af mønter, smil og grin der flytter hjemløse og skæve eksistenser, fra udsat til værdsat. 

I anledning af Hus Forbi 25 års jubilæum, retter vi fokus på det som samler os, fremfor det som skiller os. Og for os er den vigtigste agenda – fællesskabet. Fællesskab mellem grupper af hjemløse og social udsatte, fællesskab med danskerne. Fællesskab, hvor vi kommer hinanden ved, deler holdninger, ser hinanden i øjnene og investere tid i hinanden på tværs af samfundets forskellige lag.

Foto: Feiber // Carhartt

Hvem er Hus Forbi?

Hus Forbi udkom første gang i august 1996 og i dag kender 95% af alle danskere Hus Forbi. Vi kan genkende en sælger på gaden, hans gule taske eller Hus Forbi avisen på armen.

Hus forbi er et socialt fællesskab for hjemløse, social udsatte og skæve eksistenser, som ofte er uden for det store samfundsfællesskab. Men vi er også en del af et fællesskab når vi køber avisen. Mødet mellem Hus forbi sælger og os der køber avisen er starten på fællesskabet og som alle andre fællesskaber, er det noget vi skal værne om, arbejde på og i høj grad prioritere.

Hus Forbi tjener et dobbelt formål:

At være med til at skabe debat og dialog om og med hjemløse og socialt udstødte, som typisk ikke kommer til orde i medierne.Hus Forbi er med andre ord deres talerør og skal sætte deres holdninger, behov og ønsker på dagsordenen over for politikere, myndigheder og resten af danskerne i al almindelighed.

At give de hjemløse sælgere mulighed for at tjene deres egne penge og have noget at stå op til. For mange er det at sælge Hus Forbi et værdigt alternativ til tiggeri eller kriminalitet, fordi de her tjener penge på lovlig vis ved at sælge et produkt – avisen – som de kan stå inde for.

Tag del i Hus Forbi’s 25 års jubilæum

I forbindelse med Jubilæet, har Hus Forbi udgivet en speciel edition tøj kollektion, som understreger Hus Forbi’s værdier, uden at kompromittere sælgernes uniformer. Det er de små ting i livet, som ofte betyder mest og gør den største forskel. Vi fejrer vores jubilæum gennem en tøj kollektion, som giver dig mulighed for både at støtte og state.

Til de første 1000 ordre vedlægger vi et gavekort på 100,- kr. til Dansk Supermarked. Gavekortet kan du give videre til din lokale Hus Forbi sælger. På den måde spreder du kærlighed og glæde på gaden – og støtter op om fællesskabet. Ved at tage et billede af dig selv iført tøj kollektion under tagget #fællesskabet er du med til at starte dialogen, som Hus Forbi dagligt er front-løber på. Nemlig et bredt fællesskab på tværs af samfundets forskellige lag.

#fællesskabet

For at skabe en større dialog har Hus Forbi samlet det hele digitalt. Du kan derfor følge med på hashtagget – #fællesskabet – hvor folk deler billeder af dem selv iført vores 25 års jubilæums tøj. Dette for at skabe en fælles agenda, et fælles feed, hvor vi sammen, hver især, kan råbe højt og værne om fællesskabet.

Hus Forbi samarbejder med Carhartt

Carhartt og Hus Forbi har gennem en årrække samarbejdet om at udvikle sælgernes velkendte uniformer. Et diskret venskab mellem Carhartt og Hus forbi er nu blevet et større fællesskab. Carhartt har derfor hjulpet Hus Forbi med en jubilæums line. Tøj kollektionen er med nøjagtig samme teknologier, som hver dag holder den enkelte hus forbi sælger varm og fleksibel. Tøj kollektionen sælges direkte på siden her – feiber.dk – hvor Carhartt hjælper med distributionen.

kort logoer

Få 10% på din første ordre

Tilmeld dig nyhedsbrevet så modtager du velkomstrabatten direkte i din indbakke. Vi sender kun relevante nyheder. Med andre ord, vi fylder ikke din indbakke.