Carhartts 130 års historie

ÅR 1889 VAR EN TID MED STÅL, RØG OG RÅ LOKOMOTIVER.

Det var også dengang Hamilton Carhartt & Co. blev grundlagt af sin navnebror (med kælenavnet “skinke”), og begyndte at producere overalls med to symaskiner og en elektrisk motor med en halv hestekraft på et lille loft i Detroit. Tidlige fejl førte Hamilton til at fokusere stærkt på markedsundersøgelser, og efter at have talt direkte med jernbanearbejdere, designede han et produkt, der virkelig passede til deres behov. Under mottoet “Ærlig værdi for en ærlig dollar” blev Carhartt-bib’en skabt, og den udviklede sig hurtigt til et kvalitets produkt for hårdt arbejdende amerikanere.

Carhartt Overalls, Blue Collar 1889

I 1910 var Carhartt vokset så meget, at selskabet omfattede møller i South Carolina og Georgia samt sy- faciliteter i Atlanta, Detroit, Dallas og San Francisco. Selskabet ekspanderede internationalt til Walkerville (Ontario), Toronto, Vancouver og Liverpool. En Parisisk afdeling og et kontor samt lager i New York fulgte senere efter.

I tider med international konflikt forpligtede Carhartt sig til at “støtte angrebet.” Selskabet tilbød syv Carhartt-faciliteter til regeringen med det formål at skabe uniformer til det amerikanske militær under første verdenskrig. Under anden verdenskrig producerede virksomheden overtræk til soldater og støttepersonale, jungle dragter til marinesoldater i Stillehavet, og arbejdstøj til kvinder på hjemmefronten.

Amerikanske soldater i march iført Carhartt under første verdenskrig

Foruden bib-overalls, har meget tøj i nutidens produktlinje, historiske rødder. Carhartt arkiverne indeholder annoncer fra den legendariske Carhartt Chore Coat (kendt som “Engineer Sack Coat” eller blot “the Coat”), der dateres helt tilbage til 1917. Frakken er stort set den samme som dengang.

The Coat…

I 1929 var aktiekrakket lige så brutalt for Carhartt, som det var for resten af landet. Selskabet var tæt på at lukke dørene for altid. At holde selskabet i live var symbolet på den vedholdenhed, lidenskab og opfindsomhed, som Hamilton og hans sønner udviste i den tid. Trods de udfordringer der var forbundet med den store depression, fortsatte Carhartt sin helhjertede støtte til arbejdstagernes rettigheder.

Hamilton Carhartt – 1855/1937

Ved Hamiltons død i 1937 blev hans søn Wylie præsident i koncernen. Wylie spillede en afgørende rolle i “Back to the Land” -programmet, som førte til åbningen af nye faciliteter i landdistriktet Kentucky. Fire sy- og skæreanlæg opererer stadig i Kentucky og Tennessee idag, og den oprindelige Kentucky-fabrik, der blev etableret i 1932 – huser nu operationscenteret for Carhartts forsyningskæde. Wylie var også medvirkende til at skabe Carhartts første udendørs slidstærke produkter: Super Dux og Super Fab jagtlinjerne fra begyndelsen af 1930’erne.

Wylie Carhartt

Wylies datter, Gretchen Carhartt, giftede sig med Robert Valade, der overtog ledelsen af koncernen i 1959. I 1972 dannede Robert Valade en kerne bestående af salgsdirektøren Gust Feles, og Executive Vice President of Manufacturing Don Rasinen, hvilket forandrede Carhartts ansigt for evigt. De købte Carhartts første “moderne” produktionsanlæg og var i stand til at lave en stor private label forretning for flere butikker, herunder Sears, J.C. Penney, og Montgomery Ward. Dette gav Carhartt de nødvendige indtægter for fortsat at udvide sin produktion. I 1975 blev den kraftige hættejakke, kaldet “Active Jac”, introduceret, og jakken er stadig den mest solgte jakke til dato.

I løbet af 1970’erne hjalp massive ordrer fra entreprenører til opførelsen af Alaska Pipeline, Carhartt med at styrke brandet. Carhartt viste ubestrideligt, at produkterne kunne overleve og trives under de mest robuste forhold på Jorden.

Alaska Pipeline – Arbejdere 1974

Carhartt-mærket blev populært hos den almindelige forbruger i 1970’erne og 1980’erne. Flere mennesker begyndte at lægge mærke til mærket, da store navne i hiphop-musikbranchen begyndte at bære Carhartt. Interessen for Carhartt voksede i Europa, hvilket førte til oprettelsen af Carhartt Work Progress i 1989, der er målrettet mod forbrugere i Europa og Asien.

Tupac Shakur – i Carhartt Overalls

I 1996 blev Mark Valade, Hamiltons barnebarn, præsident for Carhartt. Han stadfæstede koncernen i den globale æra med etableringen af europæiske operationer og internetteknologier. Han lancerede snesevis af Carhartt-ejede detailbutikker, en fuld produktlinje til kvinder samt den yderst succesfulde serie af flammehæmmende beklædningsgenstande. Visionær som Mark er introducerede han nye teknologier som Quick Duck®, Storm Defender®, Rain Defender®, Carhartt Force® og Carhartt Force Extremes®.

Gretchen C. Valade – Mark Valade – Gretchen Valade (datter til Mark)

I 2013 overtog Linda Hubbard rollen som præsident. Hun blev den første til at bestride stillingen, uden at være en del af Carhartt familien. Mark fungerer stadig som formand og administrerende direktør, mens hans mor, Gretchen C. Valade, fortsat er formand for emeritus.

Med iværksætter vision og beslutsomhed etablerede Hamilton og de næste tre generationer af Carhartt-familien et brand, der har stået tidstesten.

Carhartt har internationale kontorer i Mexico og Europa. Koncernen beskæftiger mere end 2.200 amerikanske arbejdere, hvoraf 900 er medlemmer UFCW. Carhartts linje “Made in the USA” er inspireret af amerikanske arbejdere (Blue-Collar) og indeholder nogle af koncernens mest ikoniske beklædningsgenstande. Disse produkter bliver produceret på fire faciliteter i Kentucky og Tennessee.

I løbet af de sidste 20 år har Carhartt produceret mere end 87 millioner beklædningsgenstande og tilbehør i USA. Koncernen får også sin styrke fra amerikanske leverandører som Mt. Vernon Mills i Georgia (stof) og YKK Snap USA i Kentucky (snaps og knapper), blandt andre.

Carhartt ejer og driver også produktions- og efterbehandlingsfaciliteter i Mexico, og dets europæiske hovedkvarter ligger i Amsterdam. I alt beskæftiger Carhartt mere end 5.000 hårdtarbejdende medarbejdere verden over.

Carhartt – Outwork them all since 1889.

Del dette indlæg



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Select your currency
DKK Dansk krone